CURRICULUM VITAE

Arbejdserfaringer

Mange af mine jobs har været pionerjob i den forstand, at jeg byggede noget nyt op. I mit første job var jeg ansat på Københavns Universitet og udviklede den første proceskonsulentuddannelse fra 1970 til 1972. Dernæst var jeg med til at etablere Sydjysk Universitetscenter, hvor jeg indgik i en tværfaglig forskningsgruppe, der belyste ændringer i levevilkår for forskellige befolkningsgrupper. Yderligere forskningserfaringer fik jeg i Lavindkomstkommissionen, der blev nedsat for at undersøge, om den øgede velstand også førte til øget velfærd og lighed. Det gjorde den ikke. Dette arbejde blev afsluttet i 1983 med en lang række publikationer.

Derefter fulgte nogle år som leder, dels som uddannelseschef på Danmarks Forvaltningshøjskole, hvor jeg var med til at udvikle den første offentlige lederuddannelse i Danmark, dels som personaledirektør i Kommunedata.

I 1991 grundlagde jeg konsulentfirmaet Haslebo & Partnere, der blev det første firma i Danmark, der arbejdede med ledelses- og organisationsudvikling med afsæt i socialkonstruktionisme og brug af systemiske, anerkendende og narrative metoder.

Haslebo & Partnere har i alle årene stået for konsulentopgaver både i den offentlige sektor og i private virksomheder. Sideløbende udviklede vi og gennemførte socialkonstruktionistiske leder-, konsulent- og coachuddannelser.


Uddannelsesbaggrund

I 1960 rejste jeg til USA, hvor jeg i 1961 fik jeg en high school eksamen fra Homewood-Flossmoor high school, der ligger i en forstad til Chicago.

I 1963 blev jeg student fra Rødovre Statsskole og begyndte samme år at studere psykologi på Københavns Universitet.

Fra 1967 til 1968 studerede jeg igen i USA, hvor jeg fik en Masters Degree i socialpsykologi og business administration fra University of Kansas i Lawrence.

Dernæst genoptog jeg psykologistudiet på Københavns Universitet og blev Cand. Psych. I 1970.

Igennem årene har jeg gennemført omfattende efteruddannelse i systemisk, anerkendende og narrativ konsultation, ledelse og organisationsudvikling.

I 2001 blev jeg godkendt som specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi af Dansk Psykologforening.

I 2008 blev jeg udnævnt til Associate ved The Taos Institute, der er en socialkonstruktionistisk non-profit forsknings- og vidensorganisation, der arbejder i alle kontinenter med at udvikle og udbrede socialkonstruktionistiske ideer og bringe dem i anvendelse i familieterapi, organisationskonsultation, ledelse, udvikling af lokalsamfund og internationale relationer.

 

©2019 by Gitte Haslebo